Praktikanter til Supply Chain
2 praktikanter til Supply Chain
Kan du se dig selv i en internationalt markedsledende produktionsvirksomhed, der arbejder med innovative og bæredygtige energiløsninger? Og er du på udkig efter en praktikplads i efteråret 2025? Vi søger to praktikanter til vores supply chain afdeling, hvor den ene får base i planlægningsteamet og den anden i indkøbsteamet.
Praktikant - Produktionsplanlægger
Som produktionsplanlægger sidder du i en central position i virksomheden, hvor du skal agere bindeled mellem indkøb, salg og produktion, og i samarbejde med dem sikre at vi yder den bedste service til vores kunder.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Planlægning til vores danske fabrik
- Ansvar for egne kunder
- Opfølgning på produktioner/ forecast
- Kapacitetsudjævning
- Ad hoc-opgaver
Praktikant - Indkøber
Med base i Indkøb får du en central rolle, hvor du samarbejder tæt med leverandører og vores indkøbsteam for at optimere og sikre en smidig og effektiv forsyningskæde.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Disponering
- Opfølgning på ordrer med leverandører
- Lagerstyring og optimering af indkøbs-, kvalitets-, og lagerprocesser
- Risikovurdering og håndtering af leverandørsamarbejder
- Ad hoc-opgaver
Skab din egen praktikoplevelse gennem spændende projekter
Vores erfaring er at man som praktikant lærer mest af en stilling som både indeholder daglig drift og projekter. Stillingen er derfor bygget på et fundament, hvor man er en del af den daglige drift i sin afdeling. Ved siden af det vil der for begge praktikstillinger være ad hoc-opgaver og deltagelse i projekter indenfor supply chain, så der er mulighed for at arbejde med lager, internt salg og continuous improvement. Disse opgaver ligger ikke fast, og er i høj grad præget af dine interesser og færdigheder, uanset om det er tunge excel-analyser eller opgaver der ikke nødvendigvis kan løses bag skærmen.
Vi er en virksomhed med mange spændende opgaver og muligheder, og ser værdi i at medarbejderne har frihed til at arbejde på opgaver de kan se skaber værdi - det betyder at dine ideer og kreativitet kan være med til at drive Eltwins udvikling.
Tidligere praktikanter har bl.a. arbejdet med: analyse af produktionspluk, udarbejdelse af oversigt over varemodtagelses kapacitet/booking i Power BI, Junior projektledelse, udarbejdelse af makroer, ABC-analyser, analyse af genbestillingspunkter og udarbejdelse af kanban kort, dataoptimering, power automate, 6s, optimeringsprojekter.
Hvad kan vi tilbyde
Vi tilbyder en praktikplads, hvor du får mulighed for at komme bredt rundt i virksomheden og opnå indsigt i vores værdikæde fra start til slut. Vi har en stærk tradition for at have praktikanter, og du kan se frem til en grundig on-boarding. Du møder en uformel omgangstone, et stærkt sammenhold og et inkluderende fællesskab, som vi glæder os til, at du bliver en del af.
Stillingen henvender sig til studerende på (professions)bachelor- eller kandidatniveau, der har et semesters praktik som en del af deres uddannelse. Praktikstillingen er ulønnet.
Eltwin Young
Er du under 36? Bliv en del af vores sociale netværk for unge ansatte, der løbende arrangerer sjove aktiviteter som lasertag, klatring, padel, comedy og shelterture – både planlagte events og mere spontane tiltag.
Arbejdssted
Eltwin Group ligger i Risskov ved Aarhus – kun 1 min. Gang fra Letbanens stop ved Torsøvej.
Personlige kvalifikationer
- Er imødekommende og lyttende – du værdsætter andres input og bidrager til en positiv dialog.
- Du har flair for detaljer og kan arbejde organiseret.
- Arbejder med en god balance mellem selvsikkerhed og ydmyghed.
- Du er nysgerrig og åben for udfordringer.
- Har en evne til at skabe gode relationer med både kolleger og samarbejdspartnere.
Faglige kvalifikationer
- I gang med en relevant bachelor eller kandidat indenfor supply chain området.
- Dansk på højt niveau.
- Du har en interesse for sammenhængen mellem virksomhedens processer.
- God forståelse for IT, herunder gode færdigheder i Excel.
Er du interesseret?
Upload din ansøgning og CV nedenfor. Vi indkalder til samtaler løbende. Vil du høre mere om stillingen eller Eltwin er du velkommen til at kontakte Head of Supply Chain, Jeppe Høst Lassen, på tlf. 87 36 86 13 eller [email protected].
Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet, politisk holdning eller handicap.
Om Eltwin Group
Eltwin Group udvikler, producerer og sælger power elektronik til automation. Vi er specialister i styring og regulering af elektriske motorer og har mere end 45 års erfaring i levering af industrielle elektronikløsninger til kunder på OEM-markedet i hele verden.
Vi har stort fokus på bæredygtighed, ESG, grøn omstilling og er helt i front ift. at udvikle energieffektive produkter og løsninger, der understøtter transitionen til et mere bæredygtigt samfund. Knap 300 kompetente medarbejdere og et effektivt produktionsapparat i både Danmark, Polen og Australien danner rammen om en moderne virksomhed med hovedkontor i Risskov.
Eltwin Group er en del af den svenske industrikoncern NIBE Industrier AB, som er repræsenteret globalt med mere end 18.000 medarbejdere. NIBE Industrier AB er børsnoteret på Nasdaq Nordic i Stockholm.
Følg os på LinkedIn External link..